LIVSFORTÆLLINGER

Det var faktisk en tilfældighed, som tændte min kærlighed til skrot og skrammel. 
Min 5-årige nevø forærede mig på et tidspunkt i midten af halvfemserne en 
usædvanlig gave,- en bunke rusten jern fra en nærliggende strand.

Jeg fik hurtigt lyst til lave skulpturer af de rustne elementer, og det viste sig at 
være en udtryksform der passede til mit temperament. Bunken af rusten jern, 
som min nevø i en øjebliksindskydelse havde samlet op på stranden skulle vise 
sig at blive en essentiel og uundværlig del af mit liv.
 
Jeg har siden haft et godt øje til skrot og skrammel, som jeg finder overalt. 
Selv på mine rejser til bl.a. Bali, Grækenland, Tanzania og Zanzibar er jeg vendt hjem 
med fascinerende forkullede stykker af træ, gamle bildele og andre ualmindelige 
souvenirs.  
 
Livsfortællinger er en serie skulpturer lavet i jern og træ m.m., som repræsenterer 
hændelser fra livet; sorg, smerte, glæde osv. Hændelser mange sikkert kan 
identificere sig med. Jeg arbejder bevidst med ikke at skabe formanende og tragiske 
skulpturer, men snarere værker, der udstråler humor og selvironi.

2/3 dele af skulpturerne er solgt eller i privat eje, men for at vise forskelligheden er 
de ikke fjernet fra hjemmesiden.


Jeanette Helles